Bo Bech’s opskrifter- “Med kniven for struben”

Bo Bech’s opskrifter- “Med kniven for struben”
Pillerejer
Rejer

Jeg har aldrig mødt mesterkokken Bo Bech som i skrivende stund figurerer i TV programmet “Med kniven for struben” på TV3, og jeg har aldrig haft fornøjelsen af at smage den tilsyneladende lækre mad han tilbereder på TV. Han er dog alligevel min helt.

Han virker han nogengange stærkt bedrevidende og irriterende . Han går folk på klingen og siger tingene ligeud. En stærk kommunikator uden den store hang til at  holde sig tilbage på omtale af hinandens adfærd, der ellers kan være tabubelagt. Sikkert dybt ubehageligt for en ikke-talentfuld kok at have ham på nakken – og så på åben skærm. Der er dog vist ingen tvivl om at han er en “God send” for de restauranter, som serverer ubehjælpelige til uspiselige madretter. Han har også et stort element af tydeligt sans for at drive forretning og at coache. Det er virkeligt kræs for mig at se den slags iværksætterrådgivning – og så lige hvor der også er inspiration til at lave superlækker mad, som ikke er overkompliceret.

Grunden til at jeg er 100% overbevist om at Bo Bech er en helt, er at jeg sidste sommer var til Muslingefestivalen i Løgstør. Solen skinnede smukt fra en skyfri himmel, og vi ville gerne sidde udendørs og nyde lækre blåmuslinger med et glas hvidvin eller en fadøl til. Vi fandt en restaurant, hvor der var en plads med udendørs caféplads lige ved Limfjorden. Der var stemningsfyldt nok sat et fadølsanker op og, der stod en tjener og grillede bøffer. Desværre var der kun ganske få udendørs borde og stole og disse var optagede. Vi tog dog chancen og ventede – og var heldige. Da vi så bestilte gik der evigheder før vi fik noget. Dvs de havde glemt os og blev mindet om os da vi gjorde opmærksom på at vi ventede. Selv drikkevarer var lidt svært at få fat i, og da bordet var snusket fra den forrige bad vi om at få bordet tørret af, hvilket de dog smilede og gjorde. Nå, men vi var i hvert fald enige om at ejerne af restauranten vist ikke var vildt interesserede i at sælge noget, men vi nød egentligt bare sommerstemningen og udsigten direkte ud til Limfjorden.  Forventningerne til maden var på daværende tidspunkt skruet ned.

Maden kom dog. Første indtryk af maden på flot og professionelt anrettet på en helt “rigtig” tallerken til blåmuslinger i hvidvins- og flødesauce – pyntet med et rundhåndet drys af friskhakket bredbladet persille.  Der blev jeg godt nok positivt overrasket. Det passede ikke ind i resten af indtrykket den tid vi havde ventet.

Jeg kan kun sige at den portion blåmuslinger er den bedste jeg nogensinde har fået. Senere på året fandt jeg tilfældigvis ud af hvorfor maden var så god. Bo Bech havde tidligere lavet en madudsendelse med den pågældende restaurant. Bo Bech, du er en madgud og gør verden til et bedre sted at være! :-)

Men så kommer miséren. Der er tilsyneladende ikke mange madopskrifter eller madlavningskurser fra Bo Bech på nettet! Ved lidt søgen fandt jeg dog nogle her:

Som trækplaster kan hans madprogram fra TV også ses midlertidigt online her.

Opskrifter på video med mesterkokken Bo Bech

Fjordrejer

PS.: Til Løgstør Muslingefestival blev der også serveret gratis blåmuslinger. Supereffektiv og imponerende hurtig servering af Moules Marinières. En lang kø var hurtigt og effektivt serveret til, men selvfølgelig ikke i samme gastronomiske højder som Bo Bechs kreation.  Begge servering blev dog nydt med største vellyst. I år kommer festivallen til at foregå 13.- 15. juli 2012. Den er et besøg værd. En stemningsfyldt dag  med små boder langs molen. Du kan læse mere om festivallen og evt også sælsafari her. Sidstnævnte har jeg også prøvet, dog fra Glyngøre. Det kan varmt anbefales, og det vil jeg skrive om lidt senere.